Gun-Dogs handelsbetingelser

Køb og salg (annoncer)

Gun-Dogs.dk er som formidler af køb og salg ikke part i de aftaler/handler annoncen resulterer i. Gun-Dogs.dk stiller alene de tekniske hjælpemidler (handelsplads) til rådighed i forbindelse med aftalerne/handlerne.

Gun-Dogs.dk er således hverken sælger eller leverandør af de hunde, der sættes til salg eller tilbydes til parring, og er således ikke pålagt de juridiske forpligtelser, som gælder for sælgere af disse hunde.

Gun-Dogs.dk er ikke og kan ikke gøres ansvarlig for en sælgers adfærd eller de hunde, sælger udbyder til salg på Gun-Dogs.dk – uanset om sælger er en privatperson eller en erhvervsdrivende.

Gun-Dogs.dk er ikke ansvarlig for kvaliteten, sikkerheden eller lovligheden af de hunde, der handles på Gun-Dogs.dk eller for, at beskrivelser af hundene er korrekte.

For aftaler og handler indgået med Gun-Dogs.dk som formidler gælder de almindelige regler i dansk lovgivning (herunder forbrugeraftaleloven, købeloven og aftaleloven).

Varen du køber kan være både oprettelse af en annonce, men også tilkøb til din annonce. Pt. Har vi følgende ydelser:

  • Standard oprettelse af annonce
  • Tilkøb (Fremhævet annonce)

Indrykning af annonce

Når du indrykker en betalingsannonce på Gun-Dogs.dk, er du først endeligt forpligtet, når du godkender indrykning af din annonce.

Du udformer selv din annonce og er selv ansvarlig for indholdet (men Gun-Dogs.dk forbeholder sig ret til at redigere din annonce i henhold til Gun-Dogs.dk’s regler for annoncering). Du kan løbende se og vurdere annoncens udformning.

Når du indrykker en annonce, bliver dit navn, adresse, tlf.nr. og e-mail automatisk vist i din annonce, således at interesserede brugere kan komme i kontakt med dig.

Du vil modtage en mail som ordrebekræftelse på din indrykning og evt. betaling.

Når din annonce ikke længere er relevant (f.eks. når en hund, der er sat til salg, er solgt), er du forpligtet til at slette annoncen.

Betaling over internettet

Enhver form for online pengeoverførsel til Gun-Dogs.dk sker via en SSL-forbindelse. Det betyder, at der oprettes en krypteret forbindelse mellem dig og Gun-Dogs.dk, så eksempelvis kreditkortoplysninger ikke kan læses eller opfanges af andre. En SSL-forbindelse genkendes på, at der i din browsers statuslinje er et låseikon, hvor låsen er lukket.

Gun-Dogs.dk har en indløsningsaftale med Clearhaus. Dette indebærer, at vi opfylder særdeles høje krav til sikkerheden på Gun-Dogs.dk. Med henblik på at tilvejebringe maksimal sikkerhed af dine betalingskortoplysninger gemmer Gun-Dogs.dk således ikke dine kortoplysninger.

Når du indrykker din annonce, anses din vare som leveret og pengene kan trækkes.

Gun-Dogs.dk tager følgende betalingskort: Mastercard, VISA, VISA/Dankort og MobilePay

Fortrydelsesret for tjenesteydelser

For alle tjenesteydelser, som du kan erhverve på Gun-Dogs.dk, er der tale om videregivelse af oplysninger og viden i form af annoncer mv. Når oplysningerne er videregivet fra dig til Gun-Dogs.dk, harlevering fundet sted. Tjenesteydelsen er dermed modtaget og taget i brug af dig, hvorved ydelsen ikke kan tilbageleveres. Det betyder, at indrykning af annoncer mv. på Gun-Dogs.dk ikke kan fortrydes.

Fortrydelsesret ifm. handler indgået via Gun-Dogs.dk

Gun-Dogs.dkfungerer som formidler af oplysninger mellem sælger og køber. Hvis du vil fortryde/klage over en hund, du har købt via Gun-Dogs.dk, skal du derfor henvende dig til den egentlige sælger af hunden. Den egentlige sælger er således den person, som har indrykket annoncen vedrørende den pågældende hund på Gun-Dogs.dk. Sælger kan enten være en privatperson eller en erhvervsdrivende – og der gælder forskellige regler afhængig af, om der er tale om en privatperson eller en erhvervsdrivende.

Hvis der er tale om en handel mellem to private personer, kan køber og sælger selv aftale vilkårene.

Er sælgerenderimod erhvervsdrivende, er der tale om et forbrugerkøb, og da er køber sikret nogle bestemte rettigheder (herunder kravet om 14 dages returret i henhold til forbrugeraftaleloven).

Regler for annoncering

Når du annoncerer på Gun-Dogs.dk, er det et krav, at du har en reel hensigt med din annonce.

Du må kun annoncere hunde på Gun-Dogs.dk, du selv ejer eller har ejerensbemyndigelse til at oprette annoncen for.

Hver hund skal tilmeldes for sig (flere hunde må ikke optræde i samme annonce), men har du flere hunde til salg, der skal sælges samlet, kan du i hverannonce henvise til dine øvrige annoncer.

En annonce må ikke ændres således, at indholdet omskrives til en anden salgshund. Det betyder, at der skal oprettes en ny annonce pr. hund.

Hvem handler du med

Når du annoncerer på Gun-Dogs.dk, handler du i sidste ende med virksomheden

Gun-Dogs
Haraldslundvej 1
8382 Hinnerup

Danmark
info@gun-dogs.dk
Mobil: +45 6053 4410
CVR nr. 41225971