Dansk Jagtspaniel Klub Februar 2022

DANSK JAGTSPANIEL KLUB FEBRUAR 2022

2 Indhold KLUBBENS FØRSTE ÅR 3 AKTIVITETER I DJSK 4 UNDGÅ DE VÆRSTE ULYKKER 5 GENERALFORSAMLING 8 NYE TILTAG FOR KVAL. TIL MESTERSKAB 9 MIT FØRSTE MARKPRØVEMESTERSKAB 10 DJSK TRÆNINGSPLADSER 18 SPONSORER I DJSK 26 DJSK - FOR DIG! 27 Indhold HJEMMESIDE www.djsk.dk MAIL info@djsk.dk ADRESSE Haraldslundvej 1 8382 Hinnerup REDAKTØR OG FORMAND Jesper Brahe, tlf.: 60534410 DANSK JAGTSPANIEL KLUB

3 Klubbens førs te år I skrivende stund er det 12 måneder siden, at Dansk Jagtspaniel Klub så dagens lys. Fantastisk start og hvilket år! Vi er ubetinget stolte af den massive opbakning til den nye klub for FT Spaniels og med næsten 500 medlemmer allerede det første år og ligeledes godt 2100 Facebook medlemmer, er vi ret så sikre på, at der er et godt grundlag for DJSK. Rigtig mange aktiviteter i foråret 2020 var et populært tilløbsstykke. Efteråret var en travl periode og med besøg af udenlandske panel A dommere fik vi afviklet mange markprøver både i åben og vinderklasse. Især valget af udenlandske dommere sammen med ”åbne bedømmelser” har nydt stor anerkendelse fra deltagerne. Året sluttede med et fantastisk mesterskab, hvor ikke mindre end 24 kvalificerede hunde deltog. Der skal lyde en hjertelig tak til alle frivillige til de mange arrangementer og ikke mindst til alle gavmilde terrænværter og sponsorer. Sammen er vi i gang med at bygge en stærk og sund specialklub for FT Spaniels. Foråret står snart for døren og mon ikke der er lidt, der igen skal trænes efter en forhåbentlig god jagtsæson sammen med venner og ikke mindst vores hunde. I år kan vi præsentere hele 9 træningspladser, der er geografisk spredt i hele landet. Og med endnu flere licenstrænere går vi endnu et travlt forår i møde. I denne nyhedsmail præsenterer vi træningspladserne i regi Dansk jagtspaniel Klub. Husk at benytte træningspladserne. Vi glæder os til at byde velkommen til forårets aktiviteter, der blandt andet omfatter forårets spanielweekend, der afholdes den 26. og 27. marts 2022. Vi mener at alle er velkommen. Derfor har vi også besluttet at åbne vores markprøver for medlemmer af Klubben for FT Spaniels. Se beskrivelse i nyhedsbrevet. I finder også indkaldelse til Klubbens første generalforsamling, den 27. marts 2022 og som finder sted sammen med Spanielweekenden. Rigtig godt forår til alle. Og vi ses derude. Jesper Brahe, formand. Klubbens første år

4 Ak t i v i te ter i DJ SK Aktiviteter i DJSK DATO STED AKTIVITET MEDLEMSPRIS 18. marts 2022 Brahetrolleborg, Fyn Træningsdag 250,- 26/27. marts 2022 Vissenbjerg, Fyn Spanielweekend Gratis 9. april 2022 Østjylland Working Test åben/vinderklasse 250,- 10. april 2022 Brahetrolleborg, Fyn Working Test åben/vinderklasse 250,- 23. april 2022 Sjælland Working Test åben/vinderklasse 250,- 24. april 2022 Nordjylland Working Test åben/vinderklasse 250,- 30. april 2022 Østjylland Hvalpeseminar Gratis for medlemmer 150,-/ikke medlem

5 Undgå de værs te ulykker Undgå de værste ulykker I samarbejde med Agria Dyreforsikring Allerede i løbet af det første leveår ender mange hvalpe hos dyrlægen. De begiver sig ud på eventyr, og kommer til skade med alt lige fra benbrud til diarré og opkast. Her er et par gode råd til, hvordan du kan forebygge skader. Forår og sommer er den årstid, hvor flest hvalpe bliver hentet af deres nye familier. Det er en dejlig tid, hvor hvalpen og familien skal lære hinanden at kende. Hvis den kommende hundeejer, inden hvalpens ankomst, kaster et kritisk blik på hjemmet, kan man undgå ulykker og unødige besøg hos dyrlægen. Indenfor Vil du sikre sig, at dit hjem er parat til at modtage et firbenet medlem, kan en rundtur begynde i køkkenet. Mange fødevarer og snacks, mennesker spiser, kan være farlige for hvalpe. Det handler først og fremmest om vindruer og rosiner, rå løg, dej der hæver og gourmetchokolade med højt kakaoindhold. Disse ting kan være direkte livsfarlige for vores små firbenede venner. Mange opbevarer husholdningskemikalier som Acetone, plantegødning, Rodalon og opvaskemiddel under vasken i køkkenet. Kemikalierne kan gøre stor skade i hvalpens mave. I skraldespanden kan nysgerrige hvalpe ligeledes stjæle gamle madrester, men kyllingeben, kapsler og skarpe genstande skal ikke i nærheden af små hvalpemaver. Sørg for, at skraldespand og kemikalier er gemt væk bag en forsvarligt lukket låge – gerne sikret med en ekstra krog.

6 Undgå de værs te ulykker I stuen skal du tænke over, om hvalpen kan komme til skade, hvis den hopper ned fra møbler. Det er hyggeligt at putte med en lille basse i sofaen, men hjælp hvalpen med at komme ned på gulvet igen, så den ikke kommer til skade og overbelaster led og knogler eller i værste fald brækker et ben. En god tommelfingerregel er, at hvis hvalpen ikke selv kan hoppe op i sofaen, skal den have hjælp til at hoppe ned. Hunde og børn kan blive rigtig gode venner, men legetøj kan udgøre en fare. Små dimser fra eksempelvis Lego kan nemt havne i hvalpens mund og sætte sig fast i halsen eller maven. Større stykker legetøj kan skarpe hvalpetænder gnaske i stykker og sluge. Derfor bør børnenes legetøj opbevares, hvor hvalpen ikke kommer. Kontakt dyrlægen, hvis du har mistanke om, at din hvalp har slugt noget, den ikke kan tåle. Symptomerne kan være træthed, opkast, eller at hvalpen viser tegn på at have ondt i maven. Ledninger er også farlige for hvalpe. De kan let tygge dem i stykker og få stød. Sørg for, at alle ledninger er uden for hvalpens rækkevidde (også hvis den skulle stille sig på bagben). Det kan udvikle sig til et drama, hvis lille Fido render huset rundt med ledning i munden og standerlampen efter sig. Udenfor Mange hvalpe opholder sig i haver – særligt hvis det er godt vejr. Sørg for, at gå haven efter. Er der huller i hegnet, som hvalpen kan smutte ud af? Er hegnet gået i stykker, så den kan stikke eller rive sig på det? Se efter om havelågen lukker tæt og montér evt. en fjeder på, så den lukke af sig selv. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis hvalpen (eller en voksen hund) smutter ud af en havelåge, der står åben. Gødning, muse- eller sneglegift og andet farligt til haven skal være forsvarligt lukket væk. Sørg for, at du ikke bruger gødning i pilleform i områder, hvalpen har adgang til. De små piller er lækkerier for hvalpe og er årsag til en af de hyppigste forgiftninger hos hunde i foråret og sommeren. Hegn området ind eller benyt flydende gødning, der er hundevenligt. Gå desuden haven efter for giftige planter og hegn dem ind, hvis du ikke vil være foruden de planter, der er giftige.

7 Undgå de værs te ulykker Agrias tre vigtigste hvalpetips: 1. Lad ikke den helt lille hvalp være alene. Forlad den kun i korte stunder, hvis du eksempelvis skal på toilettet. Den skal med tiden gradvist lære at være alene hjemme. 2. Fjern alle farlige genstande i hjemmet. 3. Gå haven efter for huller i hegn og giftige ting (planter/gødning). De mest almindelige skader i hvalpens første år: • Knoglebrud og skader på skelettet, eksempelvis et brækket ben. • Sår. • Ukendte genstande, der sætter sig fast i hals eller mave. • Forgiftning. • Skader på poterne. • Bid fra insekter. • Skader efter påkørsel af bil.

8 Gener alforsaml ing Generalforsamling Der indkaldes hermed til ordinære generalforsamling i Dansk Jagtspaniel Klub. Generalforsamlingen finder sted søndag, den 27. marts 2022, kl. 9:00 på Hotel Vissenbjerg Storkro, Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er følgende: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af regnskab for det forgangne år samt budget for det kommende år 4. Behandling af indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen 7. Valg af revisor og medlemsrevisor 8. Eventuelt

9 Nye t i ltag for k val i f i cer ing t i l mes tersk ab Nye tiltag for kvalificering til mesterskab Fremover bliver det muligt at kvalificere sig til mesterskabet via resultater fra både Svensk jagtspaniel Klub og Klubben for FT Spaniels Fra såvel egne medlemmer som medlemmer af Klubben for FT Spaniels er vi flere gange blevet spurgt, hvorfor vi ikke accepterer resultater i regi Klubben for FT Spaniels i forbindelse med vores årlige mesterskab. Vi accepterer allerede resultater fra Klubben for FT Spaniels i forhold til deltagelse i vores åben og vinderklasse markprøver. Resultaterne i løbet af året har også vist, at den hund som klarer sig godt i regi Dansk Jagtspaniel Klub også klarer sig godt i regi Klubben for FT Spaniels og omvendt. Vi ønsker at den bedste hund skal vinde mesterskabet ligegyldigt i hvilken klub det sker og vi ser ingen problemer i at kvalificerende resultat i regi Klubben for FT Spaniels giver en plads for deltagelse i vores mesterskab. Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi fra og med 2022 vil ændre vores markprøvereglement, således at resultater fra såvel Svensk Jagtspaniel Klub som Klubben for FT Spaniels indgår på lige fod med resultater fra Dansk Jagtspaniel Klub når det gælder kvalifikation til vores mesterskab. Bestyrelsen har samtidigt henvendt sig til Klubben for FT Spaniels og opfordret til at Klubben for FT Spaniels åbner op for at resultater i regi Dansk Jagtspaniel Klub også kan være kvalificerende i forhold til såvel årets markprøver som mesterskabet i regi Klubben for FT Spaniels.

10 Mi t førs te markprøvemes tersk ab Mit første markprøvemesterskab Af Mikkel Nielsen Jeg bor i Skævinge lidt udenfor Hillerød på en mindre landejendom med min kæreste Maria og vores hunde. Jeg har haft Spaniels i otte år, og alle mine hunde bruges såvel til jagt og markprøver. Desuden driver jeg med på diverse godser og gårde på Sjælland. Jeg har været med som træner på en træningsplads for FT Spaniels i otte år uden for klubregi. Sidste år startede jeg på licenstræneruddannelsen hos DJSK i Allerød som aspirant. Jeg har pt. 3 hunde, hvoraf de 2 har deltaget i åben klasse markprøver, og den tredje som omtales yderligere i denne artikel er kommet skridtet videre.

11 Mi t førs te markprøvemes tersk ab Denne sæsons forudsætninger Inden jagt- og markprøvesæsonen skulle i gang, satte jeg mig en række mål med mine hunde. Cody, den ældste Springer Spaniel, er ”pensioneret” jagthund, så ingen ændringer her. Carla, vores ældste Cocker Spaniel, som har været brugt meget til at drive med, skulle have sit første kuld hvalpe i år med vores yngste cocker - Cash - som far. Det var egentlig planen, at Carla skulle have været ført på markprøve sidste år, men Corona kom i vejen. Planen i år var at prøve at få hende igennem en åben klasse og så sige, at det var det. Carla er en meget ærlig og pleasende hund, men ikke en, som er kendt for at vælte skoven. Dog klart en fornøjelse at gå på jagt med. Cash skulle for alvor i gang med at få skudt vildt over sig. Jeg havde trænet lidt i kaningården med ham og startet på dirigeringer hen over sommeren, og med en så ung hund, var mine tanker i sommer, at hvis han kunne kapere det, og det tegnede godt, ville jeg prøve at få ham igennem åben klasse i år. Før mesterskabet I prøvesæson havde jeg tilmeldt begge hunde til working tests i August måned. Vi var tilmeldt i åben klasse og håbede på at få begge hunde igennem med en bestået. Cash var meget uerfaren og vidste ikke helt endnu hvad tingene gik ud på. Carla havde stadigvæk hvalpe og var mildest talt ved siden af sig selv. Cash fik til vores store overraskelse en 1. vinder den første dag, og vi valgte at avancere til vinderklasse working test til om søndagen. Carla røg desværre ud. Med vinderplaceringen for Cash i working test, var vi kvalificeret til åben klasse markprøve. September måned gik med tørtræning af dirigeringer og Cash fik skudt sine første agerhøns over sig. Tingene begyndte at tage form, og Cash begyndte at forstå hvad det drejer sig om, stadig ung, men helt klart i udvikling.

12 Mi t førs te markprøvemes tersk ab I starten af oktober var vi på en roughshooting/træningstur og fik skudt agerhøns samt fasaner over hundene. Vi nærmede os herved at være klar til markprøvesæsonen, men kunne dog stadig godt bruge lidt mere dirigeringstræning. Min erfaring med markprøve/working test er at prøverne viser præcis, hvor ens svage sider er. Dette grundet de ekstra vanskeligheder, der kan være i et nyt miljø, når man ikke er derhjemme og træner i vante omgiver, presset fra en masse andre hunde, eller en nervøs førers adfærd - alle ting, som kan have indflydelse på hundens færdigheder på dagen. Mine forhåbninger inden de prøver, jeg har stillet på i år, har derfor været at komme igennem med et bestået, da jeg ved, at der kan ske mange ting, og man også skal have lidt held med. Den første markprøve var åben klasse på Brahetrolleborg. En prøve med mange fasaner og en parsøgsprøve. Herudover skulle vi starte som første hund. Heldet tilsmilede os igen, og vi fik en 1. vinder og var selvfølgelig ovenud lykkelige. Dagen efter var vi i Sverige på åben klasse. Her gik det endnu en gang godt, og vi fik en 3.vinder efter et run-off mod 1.- og 2. vinder. Jeg syntes egentlig ikke, at vi var helt klar dirigeringsmæssigt til vinderklasse, men prøvede alligevel at melde os til en prøve ugen efter på Glorup. Her fik vi dog syn for sagen! Vi startede første slip med at skulle ind og apportere efter to andre hunde, som ikke fandt fuglen og dette i en høj sennepsmark. Lad mig blot sige, at det var ikke kønt, og fuglen blev heller ikke fundet, hverken af os eller dommeren, så vi fik dog fik lov at fortsætte. Vi kom gennem 2. slip. Dette rakte til en bestået, hvilket gjorde, at vi nu var kvalificeret til årets mesterskab. Resten af sæsonen op til mesterskabet havde jeg flere gode oplevelser med Cash, men også en del udfordringer, hvor han eksempelvis lige pludselig på apportering ville løbe 30 meter til siden væk fra mig, smide fuglen og så komme hjem. Han formåede også at knaldapportere på en prøve. Mine forventninger måneden op til mesterskabet blev da mildest talt justeret alvorligt, ja faktisk overvejede jeg at droppe det.

13 Mi t førs te markprøvemes tersk ab Dog synes jeg, at det gik bedre de sidste par dage op mesterskabet, så lidt håb var der. Forhåbningen var at få en bestået, hvilket jeg ville være ekstremt tilfreds med, da dette jo var mit første mesterskab og med en endnu ung hund. Mesterskabet På dagen før mesterskabet havde vi booket mesterskabsmiddag på Løsning Kro med de fleste af de andre deltagere, dommerne Nick Powell og William Megaughin, hjælpere m.fl. Alt i alt en rigtig hyggelig aften med mulighed for at hilse på de andre deltagere på prøven. Her manglede hverken vådt eller tørt, menuen bestod af rejecocktail til forret og stegt flæsk med persillesauce til hovedret, og der var RIGELIGT! Der var også rigeligt med drikkevarer, som jo hører sig til ved en festmiddag, heraf følger altid en masse røverhistorier, jokes og samtaler, der sjældent handlede om spaniels og mesterskabet, men blot hygge og samvær. Dagen efter mødtes vi alle igen, nu lidt mere formelt og spændte på Ørumgaard Gods til fælles morgenmad. Det første syn der mødte os, var et imponerende gavebord med præmier og pokaler. Fantastisk at så mange sponsorer støttede op! Efter morgenmaden var der introduktion fra prøveleder Jan Lundgaard, prøvelederaspirant Morten Kjær Johansen, terrænvært Anders H. Jørgensen, skytter, dommere, hjælpere, sponsorer m.fl. De praktiske oplysninger om dagens afvikling blev gennemgået, og der blev uddelt numre til de deltagende. Efter dette var der parole med dertilhørende virkelig god hornblæsning. Allerede her markerede vi os til alles store fornøjelse ved, at Cash som den eneste hund mente, at der skulle være en Cockersolo sammen med hornblæserne. Vi havde fået katalognummer 20 og lå altså til at skulle relativt sent i gang.

14 Mi t førs te markprøvemes tersk ab Terrænet dagen igennem var for det meste skovbund med til tider godt med brombær, derudover var der enkelte vildtstriber og lidt remisser. Nogle steder var der lidt langt imellem fuglene, hvor vejret dog heller ikke hjalp, da det var silende regnvejr det meste af dagen. Prøven gik derud af, og det var tydeligt at se ærgrelsen på deltagere, når de desværre røg ud. Til gengæld synes jeg, at det var dejligt, at alle uden undtagelse til trods for hvordan det var gået for dem selv, godt eller skidt, satte vores fælles passion for hundearbejde og venskaber foran konkurrencen og selvfølgelig lykønskede alle de deltagere, som gjorde det godt, lige så vel som man var ked af det på vegne af de, som røg ud. Inden Cash’ og mit første slip havde der været en periode med lidt langt imellem fuglene, og vi gik lang tid efter deltageren som var inde før os. Jeg var egentligt ikke særlig nervøs, men mere spændt på at komme i gang med det første slip. Vi havde set en masse gode hunde, inden det var vores tur, og som nævnt håbede vi ”bare” på en bestået, som jeg vil sige er en bedrift i sig selv på et spanielmesterskab. Nu var det min tur, og jeg fik besked på at gå i gang, når jeg var klar, og jeg satte Cash i gang. Ærligt og måske ikke så beskedent, må jeg sige, at det første slip nok var det bedste Cash nogensinde har gået! Han dækkede til begge skytter, var let ført og smadrede ind i de bunker, der måtte være og generelt alle de steder, man kunne tænke sig, at der skulle være en fasan, uden at jeg behøvede at handle ham. Han startede med 120 km/t, og al min spænding blev forvandlet til fokus på hunden. Efter en 40-50 meter letter en løs fugl ca. 10 meter foran os, den trækker et godt stykke frem og bliver fint skudt om end noget langt ude. Jeg har fløjtet hunden stop og venter egentligt på at skulle sende på fuglen, men dommeren beder os om at fortsætte søget. Jeg sætter Cash i gang igen, og det fortsætter i samme stil, som før fuglen lettede.

15 Mi t førs te markprøvemes tersk ab Da vi kommer noget længere frem, ser jeg dog, hvorfor jeg ikke skulle have apporteringen: vi er inde i en hegning, som kommer til syne, sandsynligvis en udsætningsplads. Cash får nu et flush på en kok, som letter ud af hegningen, og der skydes desværre 2 skud ved siden af. Vi får lov at fortsætte, til vi når enden af hegnet, og vi hopper over. William (dommeren), trækker mig lidt tilbage og væk fra hegnet, og siger så, at vi skal have hentet den løse fugl, som blev skudt. Dommeren angiver mig retningen. Til alt held kan man lige ane vingen på kokken, som ligger en 35 meter fremme. Jeg havde det ret ok med denne dirigering, dels fordi jeg kunne se hvor fuglen var, og dels fordi vi havde trænet en god portion dirigering op til mesterskabet. Jeg sender Cash ud, og han løber lige ud, samler fuglen op, som lige løber lidt, da det viser sig at den er anskudt, og kommer hjem med den, dejlig lige ud lige hjem apportering. Nu åbner skovbunden sig lidt mere, hvor der til tider er kvasbunker af grene og lidt brombærkrat, hvilket Cash stadigvæk smadrer igennem. Da vi har gået ca. 100 meter letter en løs fugl mellem os og den anden deltager. Vi har vel en 70 meter imellem os på dette tidspunkt. Fuglen bliver skudt og lander 3 meter fra Cash, som sidder med blikket stift rettet mod den. Dommerne voterer lidt om, hvem der skal have lov at hente fuglen, i hvad der synes som en evighed, alt imens fasanen ligger og basker med vingerne for bare at gøre det ekstra spændende. Vi har begge to haft flush og apportering, og det ender med at den anden deltager vælges til at skulle have apporteringen. Han trækkes et stykke tættere på og sender flot hunden op til fuglen, som leveres. William kigger på mig og smiler skævt (tænker, han har kunne se min nervøsitet i øjnene) og siger til mig: Kald bare din hund ind, du behøver slet ikke være nervøs for at den preller. Og dette slutter mit første slip. Jeg lægger snoren på hunden og en god fornemmelse opstår sammen med glæde og en smule stolthed over den lille hunds formåen! Jeg går tilbage over åen til de andre deltagere, som spændt vil høre, hvordan det er gået. På vejen krydser jeg skytten, som beskedent spørger om, hvilket nummer, jeg har. Her går det op for mig, at det nok er gået meget godt. Som prøven går, funderer jeg over vores første slip, og konstaterer at jeg nu har haft både flush og apportering, hvorved dette ikke er nødvendigt i mit 2. slip. Hvilket egentligt gav en god følelse i maven, da nogle deltagere og deres hunde, havde nogle forholdsvis lange slip inden flush, hvis de overhovedet fik det i første slip.

16 Mi t førs te markprøvemes tersk ab Jeg var, efterhånden som prøven blev afviklet og vi nærmede os 2. slip, blevet godt og grundigt nervøs, da jeg kunne se, at mange dygtige hunde desværre røg ud, og egentligt var jeg ved at være den sidste Cocker Spaniel tilbage. Cash startede igen ud med et højt tempo, og vendte som han skulle, uden at jeg skulle fløjte for meget af ham, herefter var der lidt mere åbent i bunden af hegnet/skrænten, inden der længere fremme blev tæt. Der var ingen tvivl om, at fuglene var rendt på det åbne stykke og op i det tætte krat, og det kunne mærkes på hunden, som skulle vendes oftere og oftere. Et lille stykke førend hegnet blev tæt, fik vi første flush, som resulterede i at mange fugle lettede på begge sider af hegnet. Der blev skudt på den anden side, og vi ventede i hvad føltes som evigheder, imens der blev apporteret. Samtidig væltede det ud med fugle, som dog ikke kunne skydes til, ligesom de begyndte at løbe ud på græssporet. Efter en rum tid får jeg lov at kalde Cash hjem, hvilket var meget rart, da der lettede fugle rundt om ham Vi havde nu siddet længe og ventet, og meget vildt var fløjet/løbet ud af det nu tætte hegn foran os. Vi er klar igen, og jeg sætter Cash i gang og går lige fem meter baglæns med ham for at undgå, at han stiksøger på alle de fugle, han har siddet og kigget på. Efter de fem meter slår han to slag og får et flush igen, som der ikke kan skydes til, og dommeren beder mig om at kalde hunden hjem. Han har set hvad han skal. Puha, så kunne der pustes ud, og jeg kunne glæde mig, da jeg formentligt kunne få en bestået. Jeg var ikke overbevist om at mit 2. slip var særlig godt, da jeg kom tilbage til de andre. Jeg havde da haft nogle flush, men jeg synes, at jeg skulle kæmpe lidt mere med at holde hunden frem for at det bare flød automatisk som i 1. slip. Jeg havde ikke fået en apportering, men det havde jeg jo så fra mit 1. slip trods alt. Jeg var meget i tvivl om, hvordan det var gået, men superglad og lettet over at være igennem. Tilbage ved de andre deltagere ventede en masse glæde på mine vegne og lykønskninger over at være gået igennem.

17 Mi t førs te markprøvemes tersk ab Da de resterende deltager var færdige med deres 2. slip, var vi ni hunde igennem på dagen, som spændte kunne vende tilbage til hallen med det overflødige gavebord. Inden præmieoverrækkelserne blev der serveret lidt sandwich og drikkevarer, her var også tid til et par SMS’er til venner og familie, der spændte, ventede på tilbagemeldinger. Præmieoverrækkelserne startede med præmier for Guns Choice (springere), Guns Choice (cockere), Bedste Apportering (springere), Bedste Apportering (cockere) og Årets Rookie Pokal. Herefter blev de beståede råbt op og derefter placeringerne. Jeg kan huske, hvordan jeg under tidspunktet, hvor de beståede blev råbt op, blev ved med at tænke at nu siger de da snart mit navn. Men det skete ikke, ikke førend vi nåede til de sidste to hunde! Her løb vi med en 2. vinder. Jeg var ovenud lykkelig og kunne egentlig ikke rigtigt forstå det, da der var så mange andre dygtige hunde med! Foruden 2. vinderen blev vi også valgt til Guns Choice og løb afsted med årets Rookie pokal, da det var første gang, vi var kvalificeret og deltog på mesterskab. Det er helt utroligt, at vi kunne nå så langt, og hvilken kulmination på sæsonen! Mesterskabet hos Dansk Jagtspanielklub var for mig en rigtig dejlig oplevelse, nye venskaber, fælles interesse for træning af hunde og jeg følte mig velkommen som en Rookie på mesterskabet. Der skal endnu en gang lyde en kæmpe tak til alle som var med til at gøre ikke bare mesterskabet, men hele sæsonen en fornøjelse at være en del af. Og selvfølgelig tillykke til alle andre præmierede.

18 DJ SK træningspl adser DJSK træningspladser Kennel Spot On Ryvej 49, Gantrup 8752 Østbirk Mobil: 24686982/24686926 E-mail: jasko@dsb.dk E-mail: jakri@dsb.dk Start lørdag den 12. februar, herefter 5 følgende lørdage. Hvalp: 12.00 – 12.45 Grundhold: 13.00 – 13.45 Jagt/markprøve: 14.00 – 14.45 Der tilbydes samtidig enetimer. Alle 3 trænere har haft spaniels i adskillige år – går på egen jagt og driver pt. med spaniels på forskellige godser i Jylland og Fyn. Jane har været uddannet Spaniel licenstræner i 3 ½ år, og var før det mangeårig hundetræner i DCH. Jan har taget licenstræner uddannelsen i 2020/2021 og bestod eksamen i foråret 2021. Har gået på jagt med Spaniels i ca. 7 år, og før Spaniels, gået på jagt i mange år, med Kleiner Münsterlændere. Morten er startet på sin licenstræneruddannelse i efteråret 2021 og har gået på jagt med Spaniels i ca. 10 år. Jane Skov Lundgaard Jan Lundgaard Morten K. Johansen

19 DJ SK træningspl adser Himmerland, Ålestrup Kennel Havredal Lasse Sloth, 20450590 Østjylland, Østbirk Kennel Spot On Jan & Jane Lundgaard, 24686926 Nordsjælland, Allerød Kennel Allerødgård Mikkel Nielsen, 27827774 Sjælland, Korsør Kennel Happyfield Steen og Liselotte Hendriksen, 21176545 Fyn, Aarup FT Spanieltræning Fyn Henrik Dall, 54580830 Sønderjylland, Løgumkloster Høgedal Gundogs Kennet Høgedal, 31220961 Nordjylland, Aabybro Kærvang Spaniels Jesper Brahe, 60534410 Vestjylland, Haderup Kennel Bjelle Bjarne Skovdal, 23606910 Østjylland, Århus Kennel Guns Choice Jesper Brahe, 60534410

20 DJ SK træningspl adser Kennel Happyfield Søhusevej 2 4241 Vemmelev Mobil: 21176545 E-mail: steen@happyfield.dk Løbende opstart på hold og træning hele året rundt. Mandag og torsdag mellem 17-21 Hvalp Grunddressur 1 Grunddressur 2 Jagttræning Steen Hendriksen har 35 års erfaring inden for hundeverdenen, de 25 år med spaniels. Har gennem årene ført flere hunde til placeringer i vinderklassen på Markprøver. Bruger derudover mine spaniels til jagter hvor jeg driver på flere store terræner. Lotte Hendriksen har 10 års erfaring med spaniels, 7 års erfaring på træningspladsen. Tager sig af hvalpehold og grunddressur 1. Deltager i mange jagter som driver og apportør. Steen Hendriksen Lotte Hendriksen Høgedal Gundogs Aaparken 18 6240 Løgumkloster Tlf.: 31220961 E-mail: hogdalgundog@gmail.com Forårets træningshold: Hvalp – kl- 9.00 Grund – kl. 10.00 Jagt – kl. 11.00 Søndag, den 23/1, 30/1, 13/2, 20/2, og 27/2 Træningspladsens adresse Teglgårdsvej 10 6240 Løgumkloster Jeg har haft spaniels i 10 år, har ført 2 hunde på markprøve, henholdsvis en cocker og springer, med springeren har jeg fået en bestået 3 gange i åbenklasse. Kennet Høgedal Schwartzkopf

21 DJ SK træningspl adser Kennel Havredal Ettrupvej 54, Aalestrup Himmerland Mobil: 20450590 E-mail: ls@kennelhavredal.dk Træning er onsdage. Hvalpe Kl. 17.00 -18.00 Grund/unghunde 18.00 - 19.00 Jagt Markprøve Kl. 19.00 - 20.00 Gitte er vokset op med jagt og jagthunde som en naturlig del af hverdagen. Jeg fik i foråret 2021 min første ft springer spaniel. I sommeren 2021 fik jeg et kuld hvalpe på min cocker, hvor jeg har beholdt en tæve. Claus Stærk startede med Spaniels i 2017 og herefter gik det hurtigt. I dag har jeg 3 springere og 1 cocker jer bruger på alm. jagter og Roughshooting på Godser. Jeg syntes, at spaniels er en fantastisk jagt og familiehund, som jeg ser flere og flere jægere anskaffer pga. det korte og intense søg. Lasse Sloth har haft Spaniels snart 20 år, har brugt dem på jagt, men har de sidste 4 år stillet hunde på prøver i både Sverige og Danmark. For mig er det vigtig Spaniels bliver trænet på rette måde, og det er hvad vi tilstræber på vores træningsplads. Lasse Sloth Gitte Nøhr Sørensen Claus Stærk FT Spanieltræning Fyn v/Henrik Dall Mobil: 54580830 E-mail: info@ftstf.dk For mere information se www.ftstf.dk

22 DJ SK træningspl adser Kærvang Spaniels Hovensvej 136 9440 Aabybro Jesper tlf.: 60534410 Thomas tlf.: 51445983 E-mail: info@kennelgunschoice.dk Start søndag, den 13/2. Herefter 5 følgende søndage. Herefter træning på tirsdage. Der er undervises på følgende niveauer: Hvalpehold Grundhold Jagthold Der tilbydes også enetimer. Jesper og Thomas har lang jagterfaring med spaniels. Derudover deltager de hvert år på markprøver i Danmark og i Sverige. Begge har hunde, der har deltaget i, og ligeledes gennemført mesterskaber. Begge har lang undervisningserfaring med FT Spaniels. Nils har haft Spaniels i en årrække og har inden for de sidste 3 -4 år deltaget i Spanieltræningen på flere træningspladser. Ole Kai Frank har en årelang erfaring med jagt for stående fuglehund, ydermere har han deltaget, og deltager stadig, på markprøver og ligeledes mesterskaber når kvalifikationerne rækker til det. Ole startede for et par år siden med at jage med Spaniels. Nils og Ole starter begge deres uddannelse her i indeværende sæson. Jesper Brahe Thomas Degn Nils Bang Ole Kai Frank

23 DJ SK træningspl adser Allerød Ansvarlig licenstræner er Jesper Brahe. Aspiranter Mikkel Nielsen og Morten Larsen. Gl. Allerødgård, Ny Møllevej, 3450 Allerød. Parkering ved Nymøllevej Offentlig P-plads. Forårets træningshold: Hvalpe Unghunde Jagthunde Markprøve Torsdage 15:00 til 20:00. 31/03 - 07/04 - 21/04 - 28/04 - 05/05- 12/05. Spørgsmål & tilmelding, Mikkel Nielsen: Tlf. 27 82 77 74 e-mail: mini@mm-elteknik.dk Mikkel har haft Spaniels i 8 år, Alle er prøvet på markprøver og bruges ligeledes på jagter, samt driver på diverse godser og gårde på Sjælland. Foruden uddannelse til licenstræner i DJSK har jeg været tildelt en træningsplads for F.T. Spaniels uden for klubregi i 9 år. Bedste præstation med mine hunde, er en 2. vinder på dette års mesterskab. Morten har haft Spaniels i mere end 20 år. Hans hunde bruges såvel til praktisk jagt, som markprøver og til at drive med på diverse godser og gårde. Morten har op til flere hunde i vinderklasse og også deltaget på mesterskaber i sin ”karriere”. Mikkel Nielsen Morten Larsen

24 DJ SK træningspl adser Kennel Guns Choice Haraldslundvej 1 8382 Hinnerup. Jesper tlf.: 60534410 Thomas tlf.: 51445983 E-mail: info@kennelgunschoice.dk Start lørdag, den 12/2. Herefter 5 følgende lørdage. Herefter træning på mandage og torsdage. Der er undervises på følgende niveauer: Hvalpehold Grundhold Jagthold Der tilbydes også enetimer. Jesper og Thomas har lang jagterfaring med spaniels. Derudover deltager de hvert år på markprøver i Danmark og i Sverige. Begge har hunde, der har deltaget i, og ligeledes gennemført mesterskaber. Begge har lang undervisningserfaring med FT Spaniels. Morten er i gang med afslutningen af sit aspirantforløb og skal til eksamen til kommende forår. Helle har gennem hele livet beskæftiget sig med hundetræning, især golden retrievere og har de sidste par år været fokuseret på spaniels. Jesper Sagen er ny i spanielverdenen og på få år allerede i gang med at træne sin anden FT-spaniel. Jesper Brahe Jesper Sagen Morten Bredahl Helle Holm Thomas Degn

25 DJ SK træningspl adser Kennel Bjelle Viftrupvej 4 7540 Haderup Tlf.nr.: 23 60 69 10 E-mail: bjarneskovdal@hotmail.com Opstart den 13. marts 2022 og herefter fem følgende søndage. Hvalp: 9.30-10.15 Grunddressur: 10.30-11.15 Jagt/markprøve: 11.3012.15 Jeg har haft hønsehunde, retrievere og gravhunde i forbindelse med jagt og prøver siden 1980. Jeg har haft spaniels de sidste fem år og opnået vinderplaceringer i åben- og vinderklasse. Vi har 50 ha jord, skov og eng med både sø og å, som danner ramme for træningspladsen, der blev oprettet sidste forår. Træningen bliver udført i samarbejde med licenstræner, Jesper Brahe. Bjarne Skovdal Jesper Brahe

26 Sponsorer i DJ SK Sponsorer i DJSK Vi er utroligt glade for alle vores sponsorer! Støt vores sponsorer – de støtter os! Tørre og varme hunde er glade og effektive hunde. Vi leverer og monterer Webasto varme- og ventilationsløsninger til alle køretøjer. Se mere på varmbil.dk

27 DJ SK - for dig! DJSK - for dig! Det overordnede DNA i Dansk Jagtspaniel Klub er bevarelsen og videreudviklingen af FT Spaniels, fællesskab samt godt kammeratskab. Bevarelsen samt videreudviklingen af FT Spaniels vil ske igennem markprøver og working tests, hvilket vil være med til at sikre den høje kvalitet vi har på disse skønne hunde allerede i dag. Vi skal mødes om vores fælles passion for hundene med en positiv og åben tilgang. Dette er en opgave vi skal løfte sammen, idet det ikke er en opgave bestyrelsen kan løfte alene. Vi er overbeviste om, at I som medlemmer kommer med en god energi og er villige til at gøre Jeres for at Dansk Jagtspaniel Klub skal blive en god klub for os alle. Det er et fælles ansvar. Da det er en nystartet klub har man alle muligheder for som medlem at være med til at forme klubben til den klub, man ønsker. Bestyrelsen modtager gerne forslag fra medlemmer til aktiviteter eller andet. Klubbens arrangementer skal bidrage til at styrke fællesskabsfølelsen, hvor vi har fokus på at få inddraget bredden, således at det bliver en klub for alle. Det gode kammeratskab skal vi bruge, når vi mødes ved arrangementer samt på prøver, hvor vi skal glæde os på hinandens vegne, når det går godt og ærgre os, når det går mindre godt. Vi skal støtte hinanden, hvor der er brug for det. Kammeratskabet kan vi få opbygget ved klubbens arrangementer, samt på de træningspladser man kan finde i klubbens regi, og vi håber derfor på, at I som klubbens medlemmer støtter op om disse. Dette har kunne lade sig gøre i Jaktspanielklubben i Sverige i mange år, og vi vil derfor trække på erfaringer derfra i udviklingen af Dansk Jagtspaniel Klub.

28 DJ SK - for dig! Kontakt os gerne på info@djsk.dk med spørgsmål. Vi er altid klar til at lytte og hjælpe, hvis du måtte have noget, som du mangler svar på. Dansk Jagtspaniel Klub Adresse Haraldslundvej 1 8382 Hinnerup Mail: info@djsk.dk Hjemmeside: www.djsk.dk Bestyrelsen Formand, Jesper Brahe, tlf.: 60634410 Næstformand, Bo Ottesen, tlf.: 21216626 Kasserer, Mogens Pedersen, tlf.: 27535051 Thomas Degn, tlf.: 51445983 Jan Lundgaard, tlf.: 24686926 Bankforbindelse Ringkøbing Landbobank Kontonr. 7670 8853751 IBAN: DK5476700008853751 MobilePay: 861666 Kontingent Enkelt medlemskab 360 kr./årligt Familie medlemskab 500 kr./årligt ‘Førstegang‘ spanielejere gratis første år kasserer@djsk.dk

RkJQdWJsaXNoZXIy NzAwNg==