14 Mi t førs te markprøvemes tersk ab Terrænet dagen igennem var for det meste skovbund med til tider godt med brombær, derudover var der enkelte vildtstriber og lidt remisser. Nogle steder var der lidt langt imellem fuglene, hvor vejret dog heller ikke hjalp, da det var silende regnvejr det meste af dagen. Prøven gik derud af, og det var tydeligt at se ærgrelsen på deltagere, når de desværre røg ud. Til gengæld synes jeg, at det var dejligt, at alle uden undtagelse til trods for hvordan det var gået for dem selv, godt eller skidt, satte vores fælles passion for hundearbejde og venskaber foran konkurrencen og selvfølgelig lykønskede alle de deltagere, som gjorde det godt, lige så vel som man var ked af det på vegne af de, som røg ud. Inden Cash’ og mit første slip havde der været en periode med lidt langt imellem fuglene, og vi gik lang tid efter deltageren som var inde før os. Jeg var egentligt ikke særlig nervøs, men mere spændt på at komme i gang med det første slip. Vi havde set en masse gode hunde, inden det var vores tur, og som nævnt håbede vi ”bare” på en bestået, som jeg vil sige er en bedrift i sig selv på et spanielmesterskab. Nu var det min tur, og jeg fik besked på at gå i gang, når jeg var klar, og jeg satte Cash i gang. Ærligt og måske ikke så beskedent, må jeg sige, at det første slip nok var det bedste Cash nogensinde har gået! Han dækkede til begge skytter, var let ført og smadrede ind i de bunker, der måtte være og generelt alle de steder, man kunne tænke sig, at der skulle være en fasan, uden at jeg behøvede at handle ham. Han startede med 120 km/t, og al min spænding blev forvandlet til fokus på hunden. Efter en 40-50 meter letter en løs fugl ca. 10 meter foran os, den trækker et godt stykke frem og bliver fint skudt om end noget langt ude. Jeg har fløjtet hunden stop og venter egentligt på at skulle sende på fuglen, men dommeren beder os om at fortsætte søget. Jeg sætter Cash i gang igen, og det fortsætter i samme stil, som før fuglen lettede.
RkJQdWJsaXNoZXIy NzAwNg==