5 Undgå de værs te ulykker Undgå de værste ulykker I samarbejde med Agria Dyreforsikring Allerede i løbet af det første leveår ender mange hvalpe hos dyrlægen. De begiver sig ud på eventyr, og kommer til skade med alt lige fra benbrud til diarré og opkast. Her er et par gode råd til, hvordan du kan forebygge skader. Forår og sommer er den årstid, hvor flest hvalpe bliver hentet af deres nye familier. Det er en dejlig tid, hvor hvalpen og familien skal lære hinanden at kende. Hvis den kommende hundeejer, inden hvalpens ankomst, kaster et kritisk blik på hjemmet, kan man undgå ulykker og unødige besøg hos dyrlægen. Indenfor Vil du sikre sig, at dit hjem er parat til at modtage et firbenet medlem, kan en rundtur begynde i køkkenet. Mange fødevarer og snacks, mennesker spiser, kan være farlige for hvalpe. Det handler først og fremmest om vindruer og rosiner, rå løg, dej der hæver og gourmetchokolade med højt kakaoindhold. Disse ting kan være direkte livsfarlige for vores små firbenede venner. Mange opbevarer husholdningskemikalier som Acetone, plantegødning, Rodalon og opvaskemiddel under vasken i køkkenet. Kemikalierne kan gøre stor skade i hvalpens mave. I skraldespanden kan nysgerrige hvalpe ligeledes stjæle gamle madrester, men kyllingeben, kapsler og skarpe genstande skal ikke i nærheden af små hvalpemaver. Sørg for, at skraldespand og kemikalier er gemt væk bag en forsvarligt lukket låge – gerne sikret med en ekstra krog.
RkJQdWJsaXNoZXIy NzAwNg==