Dansk Jagtspaniel Klub Maj 2022

DANSK JAGTSPANIEL KLUB MAJ 2022

2 Indhold NYE SPÆNDENDE TILTAG 3 AKTIVITETER I DJSK 4 SPANIELDAG I DJSK - NYT ARRANGEMENT 5 DJSK SPANIELWEEKEND 6 STRESSEDE HUNDE 10 TRÆNERSEMINAR OG EKSAMEN - ASPIRANTER 14 AFTALE MELLEM DJR OG DJSK 16 HVORFOR DELTAGE I EN WORKING TEST 18 WORKING TEST I DJSK 21 HISTORIEN BAG FIRST BUDDY FRA GILPA 24 DJSK TRÆNINGSPLADSER 27 SPONSORER I DJSK 29 SPONSORAFTALE 30 Indhold HJEMMESIDE www.djsk.dk MAIL info@djsk.dk ADRESSE Haraldslundvej 1 8382 Hinnerup REDAKTØRER Kristina Begtrup Pedersen Ulla Marstrand DANSK JAGTSPANIEL KLUB

3 nye spændende t I ltag Kære medlemmer. Endelig er foråret kommet og en herlig tid med vores firbenede venner er på vej. Der er travlhed med hvalpekuld rundt omkring i landet og inden længe er vi så heldige at få lov til at hilse på rigtig mange af de nye hvalpe og deres ejere på DJSK træningspladser rundt i landet. Foråret har været en travl periode i den glade klub. Mange Working Tests er blevet afviklet, en fantastisk spanielweekend på Fyn med festaften og generalforsamling samt et trænerseminar med afvikling af eksamen for hele 6 nye licenstrænere. Herligt. Stort tillykke til alle dem der har deltaget og kæmpet sig igennem en Working Test samt til alle de nye licenstrænere. Flot gået til alle. Generalforsamlingen på Fyn var klubbens første og referat og regnskab kan ses her. I Dansk Jagtspaniel Klub har vi også besluttet at introducere en ny spændende konkurrence som bestemt henvender sig til bredden af klubben. Nemlig at kåre den mest vindende Working Test hund i sæsonen. Mere om det i denne nyhedsmail. DJSK er også glade for at kunne præsentere et samarbejde med Dansk Jagthunde Register, der nu anerkender DJSK resultater på vinderklasse markprøver. Husk at du ikke selv skal indsende dine resultater. Det bliver varetaget fra DJSK. Planlægningen af den travle markprøvesæson er i fuld gang. Vi er stolte af at kunne berette om allerede 16 aftalte markprøve datoer, som vil blive offentliggjort inden for nogle uger. De engelske dommere er ved at booke deres kalendere til endnu et besøg i Danmark for at bedømme vores hunde. Alle glæder sig. Husk at besøge vores træningspladser. Der er plads til alle og i sensommeren er der fyldt godt op med arrangementer, hvor du kan få testet din (jeres) træning af på Working Tests. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Herfra ønskes en rigtig herlig sommer til jer alle og de firbenede. Her er alle velkommen. Jesper Brahe, formand Nye spændende tiltag

4 ak t I v I te ter I dJ sk Aktiviteter i DJSK DATO STED AKTIVITET MEDLEMSPRIS 26. juni 2022 Østjylland Foredrag Kiks eller Klask 175,- 6. august 2022 Østjylland Working Test åbenklasse 250,- 6. august 2022 Østjylland Working Test vinderklasse 250,- 20. august 2022 Sjælland Working Test åbenklasse 250,- 20. august 2022 Sjælland Working Test vinderklasse 250,- 21. august 2022 Fyn Working Test åbenklasse 250,- 21. august 2022 Fyn Working Test vinderklasse 250,- 27. august 2022 Nordjylland Working Test åbenklasse 250,- 27. august 2022 Nordjylland Working Test vinderklasse 250,- 10. september 2022 Fyn Working Test åbenklasse 250,- 10. september 2022 Fyn Working Test vinderklasse 250,- 10. september 2022 Mørkenborg Kro Spanieldag m. træning og Mesterskab i Working Test Gratis

5 spanI eldag I dJ sk Spanieldag i DJSK Spanieldag med FT Spanieltræning, mesterskab i Working Test og træning. Dansk Jagtspaniel Klub afholder spanieldag på Fyn med tilbud om foredrag, hvalpetræning, grundtræning, jagt/markprøvetræning samt årets og klubbens første Working Test mesterskab. Der afvikles ligeledes både åben og vinderklasse Working Test som årets sidste for at kunne præmiere årets mest vindende WT-hund. Der er mulighed for at ankomme fredag sidst på dagen til lidt træning samt 3-retters menu, festivitas samt overnatning på Mørkenborg Kro. Program fredag 9. sept. 2022 16.00 – 18.00 Træning for alle. Kom og afprøv ”terrænet” til dagen efter. 19.00 - Festaften med spisning, underholdning og overnatning. Program lørdag 10. sept. 2022 08.30 Indskrivning til Working Tests. 09.00 – 11.00 Åben klasse Working Test 09.30 – 12.00 Platformstræning. Omsæt teorien bag de populære foredrag om positiv træning af jagthundene. Medbring din spaniel og få hjælp til at komme godt i gang. Annemette Vendelbo og Maria Lundin. 10.00 – 12.00 Gratis træning for alle af DJSK licenstrænere. Tilmelding nødvendig på medlemsområde. 12.00 – 13.00 Frokost (egen betaling). 13.00 – 15.00 Platformstræning. Omsæt teorien bag de populære foredrag ompositiv træning af jagthundene. Medbring din spaniel og få hjælpe til at komme godt i gang. Annemette Vendelbo og Maria Lundin. 13.00 – 15.00 Gratis træning for alle af DJSK licenstrænere. Tilmelding nødvendig på medlemsområde. 13.00 – 15.00 Vinder klasse Working Test, Årets Mesterskab 2022 16.00 Præmieoverrækkelse, mesterskabsvinder samt årets mest vindende Working Test hund Overnatning pr per. Dobbeltværelse, inkl. 3-retters menu og morgenmad (ekskl. drikkevarer). kr. 698,- Overnatning pr per. Enkeltværelse, inkl. 3-retters menu og morgenmad (ekskl. drikkevarer). kr. 925,- Frokostbuffet Kr. 160,- Bestilles på medlemsområde under ”arrangementer”. Fedt og gratis arrangement

6 dJ sk spanI elweekend Spanielweekenden bød på mange forskellige aktiviteter og hyggeligt samvær. Dansk Jagtspaniel Klub afholdt spanielweekend på Fyn med tilbud om foredrag, hvalpetræning, grundtræning og jagt/ markprøvetræning. I forbindelse med spanielweekenden afholdt Dansk Jagt Spaniel klub sin første generalforsamling. Cirka 150 personer mødte op og deltog i Dansk Jagtspaniel Klubs store forårsarrangement. Der var både lørdag og søndag arrangeret fælles frokost som bestod af en lækker frokostbuffet på Vissenbjerg Kro. Under frokosten gik snakken begge dage livligt, der blev udvekslet erfaringer og svaret på spørgsmål, såvel nye som erfarne spanielejere fik nogle gode snakke om hunde, træning og prøver. Lørdag formiddag bød på foredrag af Jesper Brahe. Temaet var ”Fra hvalp til jagthund eller møghund”. Mange nye spanielejere fik her en god indsigt i hvordan man tager imod en spanielhvalp og nogle vigtige råd til, hvordan man får startet godt op og undgår de værste faldgruber, når man får en spanielhvalp i huset. De mere erfarne spanielejere fik genopfrisket hvordan det er at starte en ny hvalp op. DJSK Spanielweekend

7 dJ sk spanI elweekend Jeg spurgte en hvalpekøber om han ville fortælle om sin oplevelse af foredraget, og han fortæller følgende: ”Det var et meget inspirerende foredrag, hvor der blev delt ud af en kæmpe viden om spaniels. Der er ingen tvivl om at Jesper brænder for arbejdet med de kære hunde. Jeg har fået en masse viden med hjem, som jeg glæder mig til at bruge. Der er især to ting jeg bed mærke i: 1. at alt det gode kom fra mig var jeg godt klar over, men jeg har altid haft diverse bolde og andet legetøj i hele haven, som den gamle hun legede med, det må jeg have lavet om på inden jeg får den nye hvalp. 2. Mængden af træning; jeg trænede jo med min gamle hund så vi begge var ved at få sved på panden, og det var ifølge Jesper en fejl. Havde jeg vidst at det meste ville komme af sig selv havde jeg nok brugt mere tid til hygge i hverdagene. Tak for et godt foredrag.” - Klavs Pedersen. Ligeledes tilbød klubbens Licenstrænere både lørdag og søndag træning af hvalpe, unghunde og markprøve/jagthunde. Her fik mange spanielejere mulighed for at træne i et nyt terræn og med diverse forstyrrelser og distraktioner fra publikum og andre hunde. Der var blandt andet mulighed for at prøve de forskellige discipliner søg, dirigering og apportering, hvilket var en fantastisk mulighed for at prøve sin hund af i et nyt terræn og dermed se hvor langt i træningen man er med sin hund. Der blev til hver enkelt hund givet individuel kvalificeret træning, samt givet gode råd og tips til det videre arbejde med hunden.

8 dJ sk spanI elweekend Lørdag eftermiddag blev der afholdt en åben klasse Working Test. Vejret var godt og humøret højt, der var kaffe og kage til alle. Terrænet hvor Working Testen blev afholdt var meget publikumsvenligt, og der var rigtig gode muligheder for publikum for at se hundene i de enkelte discipliner i prøven. En Working Test åbenklasse består af et søg, et fluch, en apportering, dirigering og en apportering på vand. Efter alle hunde havde været igennem de første discipliner fik alle hunde til sidst en apportering på vand. De hunde der bestod åben klasse Working Test kunne efterfølgende tilmelde sig søndagens working test vinderklasse. Festmiddagen lørdag aften havde en stor tilslutningmed60deltagere.Ogsåhervarhumøret højt og for nogle deltagere fortsatte festen til langt ud på natten, hvilket enkelte fortrød lidt søndag morgen, hvor generalforsamlingen startede kl. 9.00, og så endda i den weekend hvor vil natten, på grund af overgang til sommertid, var en time kortere. Alligevel var der en god tilslutning til generalforsamlingen søndag formiddag, hvor cirka 50 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Formanden aflagde sin beretning, som blev modtaget med klapsalver. Herefter fremlagde klubbens kasser regnskabet for 2021 og budgettet for 2022. regnskabet for klubbens første år viste et lille overskud. I budgettet for 2022 forventes der et lidt større overskud, og i den efterfølgende debat kom der fra medlemmerne mange konstruktive forslag til, hvordan et eventuelt overskud i 2022 kunne anvendes. Disse forslag blev af bestyrelsen vel modtaget. Bestyrelsens visioner for klubben er blandt andet at Working Test udvikles til en konkurrenceform, hvor man kan opnå point og dyste om at blive Klubmester.

9 dJ sk spanI elweekend Søndag bød på endnu et foredrag; ”Platformstræning – noget for mig?”. Anne Mette Vendelbo fortæller, at ”platformstræning” er en træningsform hvor man, ved hjælp af positiv forstærkning, får hunden til at gøre det man ønsker. Træningsformen kan være et godt værktøj, hvis man har en problematik i træningen, men det er samtidig vigtigt at man laver en plan for udfasning af platformstræning. Kommende arrangement Kiks eller klask Anne Mette Vendelbo og Maria Lundin vil sammen holde et foredrag, som hedder Kiks eller Klask. Anne Mette og Maria vil med deres foredrag gerne udbrede kendskabet til hvordan man kan træne jagthunde med positive metoder. Anne Mette og Maria vil fortælle om deres ene erfaringer og hvad de har opnået. De vil således vise hvordan man kan skabe resultater med positiv træning og dermed klæde hundeførere bedst muligt på til at tackle de situationer der kommer undervejs i uddannelse af en jagthund.

10 s tressedehunde Stressede hunde I samarbejde med Agria Dyreforsikring Hunde kan, ligesom mennesker, blive stressede af mange forskellige årsager. En almindelig årsag til stress er, at hunden ikke får sine behov opfyldt og derfor bliver understimuleret. Hunden kan også lide af sygdom eller have smerter, og den kan også aktiveres for meget, hvilket i det lange løb ligeså kan føre til stress. Hunde kan stresse op af at køre bil eller befinde sig i et stressende miljø, hvor der for eksempel er mange hunde samlet på et sted. For meget aktivering og vild leg, især hvis hunden skal være alene lige bagefter, er også ting, der kan være en udløsende faktor for stress hos en hund. Symptomer på stress varierer En hund der piver, virker usikker eller er direkte aggressiv kan være stresset. Stress viser sig nemlig på mange forskellige måder. Hunden kan få en såkaldt stressmave, som betyder, at den har følsomme tarme og reagerer ved at få diarré, når den bliver stresset. Et andet tegn på stress er, at hunden pludselig kan begynde at tabe skæl - også kaldet stress-skæl. Hunden kan også vise stress gennem unaturlige handlinger som ved at den for eksempel hektisk slikker sig igen og igen eller bider i poterne. Tegn på at din hund er stresset: • Problemadfærd (hunden kan være afhængig af andre hunde eller have svært ved at være alene). • Overdreven slikken af poter. • Klø sig overdrevent. • Skælproblemer. • Problemer med renlighed. • Svært ved at slappe af og falde til ro. • Halsen og savlen.

11 s tressedehunde Stress kan gøre din hund syg Hunde, der er udsat for stress over længere tid, kan udvikle problemadfærd. Ikke alene kan hunden føles som om, den er i psykisk ubalance, men det kan også med tiden give forhøjede kortisolværdier og i sidste ende forringet immunforsvar. Viser din hund nogen af symptomerne på listen? Husk, at det er vigtigt at tale med en dyrlæge for at udelukke sygdom, selvom du tror, det kan være stress, der er årsagen. Der er sygdomme og lidelser, der forårsager de samme symptomer. Sådan hjælper du en stresset hund Hvis du tror, at din hund er stresset, er det vigtigt at gennemgå hundens hverdag. En hund, der har smerter, bliver ofte stresset, og det samme gælder, hvis den er over- eller understimuleret. Men hunde er forskellige, og nogen bliver lettere stresset end andre. Du er derfor nødt til at se på hundens personlighed. Der er flere måder at reducere og forebygge langvarig stress på: Fjern årsagen til stress Hvis din hund bliver meget stresset ved særlige lejligheder, er det godt, hvis du kan forsøge at undgå disse situationer. Hav rimelige krav til hunden Stil ikke højere krav til din hund, end den kan klare - hverken i hverdagen eller når I træner sammen. Jagtlege med bolde og pinde kan stresse Intense jagtlege, såsom boldkast, kan forårsage en stor stigning af stresshormoner. I stedet skal du vælge rolige lege, hvor hunden bruger hovedet og sine sanser. Giv hunden en masse at tygge på Når hunden tygger og slikker, har det en beroligende og afstressende effekt. Derfor kan det være en god ide at hjælpe hunden ved at give den et ben eller noget andet at tygge på. Lad hunden bruge næsen Ingen aktivitet har en lige så beroligende effekt, som når hunden skal bruge sin næse. Læg et spor eller lad den lede efter sin mad.

12 s tressedehunde Giv din hund massage For at hjælpe din hund med at slappe af kan du massere den roligt og metodisk. Dette producerer velværehormoner, der får hunden til at slappe af. Vær tydelig En anden ting, en hund kan blive stresset af, er usikkerhed som følge af, at ejeren er utydelig. Hvis du går for hurtigt frem i træningen, eller hvis du råber højt og længe om noget, som hunden slet ikke forstår, kan det, hvis det sker gentagne gange, udløse stress hos hunden. Tænk på, at være tydelig ved for eksempel at bruge korte ord eller kommandoer og at tydeliggøre disse ved for eksempel at rose eller korrigere. Ved at du er tydelig, undgår du og din hund mange misforståelser, og du risikerer ikke, at hunden stresser unødigt op. Stressende lege At kaste pinde eller sparke bold med hunden er noget, de fleste hunde kan lide. Det er vigtigt at vide, at det er en aktivitet, der trigger hundens jagtinstinkt og får dens stressniveau til at stige. Det kan derfor være svært for hunden at slappe af bagefter. Ofte er ejerens hensigt at få hunden til at bruge så meget energi som muligt, så den netop nemmere kan slappe af bagefter, men for en let stresset hund er det en aktivitet, der bør reduceres eller undgås helt.

13 s tressedehunde Det anbefales derfor, at du ikke står og kaster pinde til en hund, som snart skal efterlades alene og skal ligge og sove. Her er det bedre med en lang spadseretur i fred og ro eller at lægge et spor til hunden. En overstimuleret hund Det faktum, at en hund er overstimuleret, betyder, at den har vænnet sig til at have noget at lave hele tiden. Ejeren har antageligvis overstimuleret hunden i bedste mening, men en overstimuleret hund er ikke i stand til at stresse ned og koble af, hvis der er gået for lang tid. En overstimuleret hund har brug for hjælp til at lære at koble af, blandt andet ved afslapningsøvelser som for eksempel massage. Den bør heller ikke arbejde mere end at gå rolige spadsereture over en længere periode, før træningen kan påbegyndes på et mere tilpasset niveau. En understimuleret hund En understimuleret hund har sandsynligvis fået meget lidt motion og mental aktivering over en periode. Forskellige racer og personligheder kræver forskellige mængder af arbejde for at have det godt. Det er derfor vigtigt at finde balancen for den enkelte hund. Understimulering viser sig på lidt forskellige måder, nogle hunde finder deres egne måder at få afløb for deres energi ved for eksempel at spise sofaen eller noget andet derhjemme. Moderat træning er bedst For at undgå stress bør hunden have en tilpas mængde motion og aktivering. Det er også vigtigt, at den lille hvalp i fred og ro bliver socialiseret i forskellige miljøer, således at den i fremtiden føler sig tryg i de fleste situationer og dermed er velforberedt på voksenlivet. Som ejer gælder det om at være opmærksom på hundens signaler og lære at tyde dem.

14 trænersemInar og ek samen for a sp I r anter Trænerseminar og eksamen for aspiranter Dansk Jagtspaniel Klub afholdte 2. april 2022 en herlig dag for klubbens licenstrænere samt aspiranter. Tæt på 20 trænere og aspiranter var mødt op med stor motivation. Formiddagen var tilrettelagt med et spændende foredrag fra en særdeles erfaren labrador træner, Anders Kenji. Nye og spændende vinkler på opbygning af dirigering og detaljer om træning blev præsenteret. Efterfølgende gik vi ud på marken og afprøvede det hele i praksis.

15 trænersemInar og ek samen for a sp I r anter Seks aspiranter stod foran deres eksamen som licenstræner efter mere end 12 mdrs. forløb på træningspladser rundt i landet. Sidst på formiddagen var der teori og sparring mellem alle aspiranter. Efter en dejlig frokost var der indkaldt figuranter og alle aspiranter skulle nu ud og eksamineres i både hvalp, grund og jagthold. Der var stor koncentration og til tider også nogle udfordrende figuranter. Samtlige aspiranter blev eksmineret i forskellige øvelser på alle niveauer. Samtlige 6 aspiranter bestod flot deres eksamen og står nu klar som uddannede licenstrænerer rundt i landet. Glæd jer til at hilse på dem. I er i gode hænder hos dem. Stort tillykke til: Maria Lundin Liselotte Hendriksen Bjarne Skovdal Morten Bredahl Andersen Mikkel Nielsen Søren Thingbak

16 af tale mellem dJ r og dJ sk For godt og vel et år siden da DJSK kom til verden var der i bestyrelsen en plan over hvad vi ville og hvad vi somseriøs klub behøvede. En af de ting vi behøvede, var en samarbejdspartner der ville registrere prøveresultater og udskrive championats diplomer. Vi kom i gang med klubben og kom tættere og tættere på prøvesæsonen. Efteråret gik og nødvendigheden for en samarbejdspartner blev en realitet. Vi havde dog tidligere i efteråret lavet henvendelser til de tre mulige samarbejdspartnere vi havde udvalgt. De tre var Svensk Jagthunderegistrering, Dansk Kennel Klub og Dansk Jagthunde Registrering. Det skal siges at alle tre gerne ville i dialog med os. Det var rigtigt positivt. Efteråret og markprøvesæsonen var gået og en aftale skulle i hus til brug for registreringen af resultater. Vi havde rigtig gode og positive møder med alle tre organisationer. Der var fordele og ulemper ved alle, men i bund og grund var det bare positivt. SJR som er Svensk, var villige til at tage mod os med de ønsker som vi havde. Vi havde en god, positiv og konstruktiv snak. Mødet med DKK var på deres adresse. DKK har et virkeligt imponerende setup m.h.t. registreringer, fiktive parringer, prøvekataloger, betalingsløsninger o.s.v. ”You name it – we got it” som man siger på nydansk. Rosinen i pølseenden var DJR som vi spanielejere nok bedst kender, i og med de stort set har alle registreringer af jagtspaniels i Danmark. Vi havde lidt skriv frem og tilbage samt et par telefonsamtaler der mundede ud i et møde på Møllerup Gods. Efter disse tre gode og positive møder var vi i tænkeboks, vi diskuterede plusser og minusser ved hver enkelt organisation – for plusser og minusser er der ved alle tre. Valget endte med, at vi valgte Dansk Jagthunde Registrering i daglig tale kaldet DJR. Aftale mellem DJR og DJSK

17 af tale mellem dJ r og dJ sk DJR vil for fremtiden være vores allierede ud i registreringer og diplomer. Det var for os det mest naturlige valg, i og med vi gennem årene har kendt til dem vedr. de services de kan tilbyde. Vi er glade for samarbejdet og føler også at DJR er kommet positivt i gang med det lovede. DJR er en spændende ”butik” der garanteret udvikles fremadrettet og forhåbentligt varer samarbejdet mange år frem til fælles bedste.

18 hvorfor deltage I en work Ing tes t ? Hvorfor deltage i en Working Test? Jeg er ikke jæger, så jeg skal ikke bruge det til noget! Min hund kan godt gå på jagt uden vi deltager i prøver! Det er jeg ikke tryg ved, jeg ved jo ikke hvad det er! Kan jeg styre min hund til en prøve – det skal ikke være pinligt! Spørgsmålet er simpelt – svarene er mange ;O) Jeg selv er og har været meget i tvivl om mit svar, men jeg er nået til den konklusion at: ”Jeg elsker min hund og jeg elsker at se ham arbejde – jeg bliver MEGA stolt, når han gør det rigtigt og tingene går op i en højere enhed” Hvad er dit svar? Min største frygt var, at jeg egentlig ikke helt vidste, hvad en working test var og hvad kræver det af mig som fører – min hund er jo dygtig nok, men er jeg? Jeg ved det ikke endnu, for jeg har ikke deltaget i den første, men jeg er ikke længere så nervøs for at prøve, for der er rigtig mange, der ikke består de første gange og det er OKAY. Efterfølgende opsummering af en working test gjorde det nemmere for mig at overskue, hvor langt Dusty og jeg er, så jeg håber, at det giver mening for jer også – og du, der er lidt nervøs tænker, at nu er du/I også klar til at prøve. Det er tid til at gå efter det! Dette er det øjeblik, hvor din træning og praksis kommer i spil. Når dommeren er klar, vil han bede dig om at tage din hunds snor af og sende den afsted for at jage. Send din hund afsted med den faste kommando “get on” eller hvilken kommando

19 hvorfor deltage I en work Ing tes t ? DU bruger, og send den til venstre eller højre – alt efter hvad du foretrækker. Vær opmærksom på vindretningen og arbejd vinden i henhold til din træning. Sørg for, at din hund dækker terrænet grundigt, som den ville forventes at gøre til en god træning og/eller på jagt. Dommeren vil gå bag dig og vil til tider give dig anvisninger, men det meste af tiden vil han være stille, mens han laver noter om din og hundens præstation. Bevar roen, lad din spaniel gøre sit arbejde og prøv ikke at vifte med armene eller bruge for meget fløjte. Arbejd terrænet langsomt og grundigt og lad dig ikke friste til at skynde dig. Få din hund ind i hele dækningen på hans ‘beat’, hvis han mangler noget, så fløjt den tilbage til det og få den tættere på igen. Skud og apportering Når du bevæger dig fremad, vil dommeren på et tidspunkt indikere over for en skytte, at der skal affyres et markeringsskud. Det markeringsskud vil være i forbindelse med flush (levende fugl) og/eller en apportering. Du skal ikke koncentrere dig om skuddet, koncentrer dig om ”jagten”, du vil høre skuddet ;O) Når skuddet går, skal du blæse stopfløjt. De fleste, hvis ikke alle spanielfører gør det, og du vil ikke blive straffet for at gøre det. Det vigtige er at sørge for, at din spaniel stopper. Efter skuddet får du enten en blind eller markeret apportering af en dummy, og når dommeren beder dig om det, send din hund. I tilfælde af en markeret apportering skal din spaniel løbe stærkt ud til den sendte dummy, og hvis den har markeret den godt, vil den finde den hurtigt. Hvis din hund kæmper, skal du bruge din stopfløjte og håndsignaler for at få hunden til området.

20 hvorfor deltage I en work Ing tes t ? Lad ikke hunden jage målløst, tænk på vindretningen og få den til nedfaldsområdet. Hvis apporteringen er blind, vil dommeren angive, hvor dummyen er – f.eks. tæt på birketræet eller lignende. Igen.. få din hund ud til området og få næsen i vinden med dine anvisninger til at hjælpe den. Når ”jagten” er forbi, skal du kalde din hund til dig og hunden skal kunne gå fri ved fod til – enten en blind apportering eller vandapporteringen. Ved enten den blinde apportering eller ved vandapporteringen, vil hunden skulle hente en ”kold” fugl. Ved vandapporteringen skal du som fører være opmærksom på, at hunden ikke knaldapporterer og når den kommer i land med fuglen/dummyen skal hunden aflevere til hånd, den må altså ikke lægge det afhentede ved landgang. Efter jeres prøve Når dommeren er tilfreds, vil han bede dig om at kalde din hund ind og prøven er slut. Få din hund til dig, sæt hundens line på, tak dommeren og vend tilbage til de øvrige deltagere. Det er slutningen på din første test – den vil gå hurtigere, end du tror. Hvis du har gjort det godt, kan du modtage en præmie og godt gået. Hvis ikke, så vær ikke modløs, alle begynder et sted - nyd oplevelsen og fortsæt med at læse og lære mere om din hund og spaniel arbejde. Træn, øv dig og tag en tur mere. Endelig – det vigtigste aspekt af spaniel working test Husk, at det er en test, og at den giver dig og din hund mulighed for at lære og samle erfaring. Nyd dagen og oplevelsen, tal med andre spanielførere, se de andre hunde og tag så meget med dig som muligt.

21 work Ing tes t I dJ sk Mest vindende Working Test hund. Dansk Jagtspaniel klub præsenterer en herlig konkurrence for alle medlemmer og deltagere i det velbesøgte Working Tests. Som beskrevet på vedlagte uddeles der løbende point for placeringer i Working Tests - også med tilbagevirkende kraft på allerede afviklede arrangementer. Hver hund optjener således point for placering på Working Tests. Flest point i vinder klasse og mindre i åben klasse. Husk at ved 2 vinderplaceringer i åben klasse kan man kun stille igen i vinderklasse. D. 3 sept. 2022 afvikles således årets mesterskab i Working Test og den mest vindende Working Test hund kåres ligeledes denne dag. Pokalen samt præmier uddeles. Denne dag afvikles også sensommerens spanieldag. Mere info følger. Working Test i DJSK

22 work Ing tes t I dJ sk Point uddeles således: Åben klasse: 1. Vinder - 15 point 2. Vinder - 10 point 3. Vinder - 5 point 4. Vinder - 3 point - Bestået 1 point Denne dag afvikles ligeledes sensommerens spanieldag med foredrag, træning, Working Tests samt “spanielfest” om aftenen. Vi glæder os til at se jer alle til sensommerens Working Tests. Husk disse arrangementer henvender sig til alle. Kom og få bedømt din hund og træningen. Allerede nu er der 5 åben og 5 vinderklasse test planlagt. Se og tilmeld her. Her er alle velkommen. Vinder klasse: 1. Vinder - 25 point 2. Vinder - 20 point 3. Vinder - 15 point 4. Vinder - 10 point - Bestået 5 point

23 work Ing tes t I dJ sk

24 hI s tor I en bag f I rs t buddy fr a gI lpa Aktivitetsniveauet bør lægges til grund for fodringen af jagthunden Langt de fleste jagthunde har et divergerende aktivitetsniveau hen over året. Det Skal man huske at tage højde for i fodringen. I 2012 købte Lena og Erik Aalund foderfirmaet Gilpa, og det var helt fra starten grundtanken Gilpa´s målsætning skulle være at levere kvalitetsfoder til hunde. Over årene har virksomheden løbende suppleret porteføljen med flere hundefoder mærker for at nå ud til så mange hunde og ejere. Gilpa´s seneste skud på stammen er First Buddy som er firmaets eget brand. Det er baseret på forbrugernes ønsker. Historien bag First Buddy fra Gilpa

25 hI s tor I en bag f I rs t buddy fr a gI lpa Hvilke tanker ligger der bag First Buddy foderet? Vi havde igennem længere tid modtaget henvendelser fra hundeejere som ønskede et foder, som var kornfrit. Det skulle naturligvis have godt kvalitet og samtidig også være velegnet til hunde, der er overfølsomme og hunde med sarte maver. Hvad forstår man ved kvalitet, når man taler om hundefoder? Det tager udgangspunkt i råvarerne, forklarer Erik Aalund. Det skal være med andre ord være råvarer, som vi mennesker selv vil spise. Det er således de gode udskæringer af kød fra kylling, kanin og and som indgår. Alt sammen noget som vi selv ville benytte i vores madlavning. Der er således hverken knogler, brusk eller fjer i foderet fra First Buddy. Derudover har vi valgt at tilsætte olie fra vildlaks og ikke opdrættede laks, da olien fra opdrættede laks kan have fået tilsat farvestoffer, som i værste fald kan medføre for eksempel misfarvning af specielt de lyse hunde. Ud over and, kylling og kanin består First Buddy af lucerne, ærter, kartofler og krydderurter. Foderet er yderst velegnet til sensitive hunde, da de primære proteinkilder er kanin og and, og dertil kommer at kyllingen er hydrolyseret. Netop hydrolyseringen gør at proteinet i kødet er opdelt meget små bestanddele, som reducerer chancen for at det opstår en allergisk reaktion i hundens krop. Test og tons af foder Erik Aalund entrerede med en tysk producent som er specialister ud i at sammensætte fuldfoder, således at det indeholder alle de nødvendige ernæringsmæssige ingredienser, samtidig med at det opfylder kravene fra forbrugerundersøgelsen. Det tog seks måneder før den første produktion var klar. Der blev startet ud med 4 tons, som Gilpa testede udvalgte kunder og deres hunde. Via nyhedsbreve og sociale medier blev der inviteret 50 hunde fordelt på 27 racer og blandingsracer til at smage det friskproducerede First Buddy. Deltagerne var alt fra den danske familiehund til aktive prøve- og jagthunde. Der skulle løbende udfyldes et testskema i forbindelse med fodringen. En test der var baseret på kundens egne observationer og vurderinger af pels, afføring mm. Ud fra testen kunne man konkludere, at forbrugerne overordnet set var godt tilfredse med First Buddy. De kræsne hunde ville gerne spise med. Allergihundene oplevede nedsat allergiske reaktioner og hunde med sarte maver fik normal afføring. Derudover oplevede man også en fin optagelse af foderet, således at mængden af afføring blev reduceret.

26 hI s tor I en bag f I rs t buddy fr a gI lpa First Buddy til jagthunden Jagthundene bruger utrolig meget energi i jagtsæsonen, særligt i november og december. Det skal der tages højde for, når man fodrer. Udenfor sæsonen anbefales det at man bruger First Buddy Adult. Når sæsonen går ind, vil det være en fordel at fodre med Adult High Energy. Det er en variant af First Buddy, som indeholder et højere protein- og fedtindhold, således at hunden får de bedste forudsætninger for at kunne præstere på de krævende jagtdage. Der er tilsat glucosamin, som bidrager til sundere led og større bevægelighed hos hundene, der belaster deres led. Hundefoder på abonnement • Spar penge med et abonnement • Slip for engangsbestillinger og opbevaring af flere sække hundefoder i hjemmet • Fast levering af Gilpa hundefoder • Du bestemmer hyppighed af levering • Gratis fragt og inden binding på abonnement • Mulighed for ændringer op til 1 dag før afsendelse

27 dJ sk trænIngspl adser DJSK træningspladser Kom glad til træning på en af vores mange træningspladser rundt i hele Danmark. På alle vores pladser er der hvalpe-, grund- og jagttræning og der er plads til alle – uanset om du skal bruge din hund til jagt eller du har fået en spaniel til familiehund. På alle træningspladser er der uddannede licenstrænere, der guider dig og din hund, så I får det bedste venskab - hund og ejer mellem - de næste 10-12 år. På træningsdagene med hvalpe, unghunde samt grundtræning, arbejder vi med hvalpesocialisering, apportering, aflevering, søg, stopsignal og start på dirigering. Når hund og ejer er klar til at gå videre med jagttræning og træning til markprøve, gennemgår vi stopsignal, søg, flush, dirigering, præsentation for vildt, skud og kaningård. Har du/I spørgsmål er du/I altid velkommen til at kontakte en af vores træningspladser for yderligere information.

28 dJ sk trænIngspl adser Himmerland, Ålestrup Kennel Havredal Lasse Sloth, 20450590 Østjylland, Østbirk Kennel Spot On Jan & Jane Lundgaard, 24686926 Nordsjælland, Allerød Kennel Allerødgård Mikkel Nielsen, 27827774 Sjælland, Korsør Kennel Happyfield Steen og Liselotte Hendriksen, 21176545 Fyn, Aarup Kennel Berriedale Henrik Dall, 54580830 Sønderjylland, Løgumkloster Høgedal Gundogs Kennet Høgedal, 31220961 Nordjylland, Aabybro Kærvang Spaniels Jesper Brahe, 60534410 Vestjylland, Haderup Kennel Bjelle Bjarne Skovdal, 23606910 Østjylland, Århus Kennel Guns Choice Jesper Brahe, 60534410

29 sponsorer I dJ sk Sponsorer i DJSK Vi er utroligt glade for alle vores sponsorer! Støt vores sponsorer – de støtter os!

30 sponsor af tale Sponsoraftale Kære medlem og måske kommende sponsor. Først og fremmest hvor er det dejligt, at der er mange, der vil være med i denne specialklub hvor hovedvægten er lagt på kvalitet og positivt samarbejde om den nok mest populære jagthunde race i nyere tid. Vi har haft et forrygende 1. leveår og kan allerede nu mærke den stigende interesse for både klubben samt alle aktiviteterne. I skrivende stund er der knap 600 ordinære medlemmer og 2.300 Facebook medlemmer og begge tal er stigende. Dertil kommer alle de aktive hundeejere, der kommer ugentligt på de 9 træningspladser rundt om i hele Danmark. Tidligere og nuværende sponsorbidrag har haft en enorm effekt på den nye klubs spæde økonomi og vi har forsøgt at tilgodese vores sponsorer, både på hjemmeside, på nyhedsmail, på aktiviteter samt ikke mindst på vores velbesøgte markprøver. En ny sæson er i fuld gang og i den forbindelse har vi naturligvis et brændende ønske om at kunne flere sponsorer, så vi bliver godt økonomisk funderede og en stærk klub. Endnu engang vil et årligt sponsorat koste kr. 2500,- For dette tilbyder vi annonce på hjemmesiden www.djsk.dk, annonce i nyhedsmail (4-6 x om året), redaktionel omtale og artikel i nyhedsmail, samt benævnelse på alle vores aktiviteter. Udover ovenstående tilbyder vi i denne sæson at det vil være muligt at være eksklusiv sponsor på vores markprøver. Som sponsor på en markprøve vil man som sponsor være nævnt i annoncering af markprøven/Working Test, nævnt i katalog, samt påtrykt logo på de dummier som vores medlemmer vinder ved de pågældende prøver. Prisen for en markprøve vil være kr. 2800,- og der vil ved præmieoverrækkelse blive promoveret både logo og navn. Vi håber at høre fra jer om vi kan være heldige at få tegnet flere aftaler, samt om I vil have en markprøve eller 2 :) Venlig hilsen Dansk Jagtspaniel Klub

31 sponsor af tale Kontakt os gerne på info@djsk.dk med spørgsmål. Vi er altid klar til at lytte og hjælpe, hvis du måtte have noget, som du mangler svar på. Dansk Jagtspaniel Klub Adresse Haraldslundvej 1 8382 Hinnerup Mail: info@djsk.dk Hjemmeside: www.djsk.dk Bestyrelsen Formand, Jesper Brahe, tlf.: 60634410 Næstformand, Bo Ottesen, tlf.: 21216626 Kasserer, Mogens Pedersen, tlf.: 27535051 Thomas Degn, tlf.: 51445983 Jan Lundgaard, tlf.: 24686926 Bankforbindelse Ringkøbing Landbobank Kontonr. 7670 8853751 IBAN: DK5476700008853751 MobilePay: 861666 Kontingent Enkelt medlemskab 360 kr./årligt Familie medlemskab 500 kr./årligt ‘Førstegang‘ spanielejere gratis første år kasserer@djsk.dk

RkJQdWJsaXNoZXIy NzAwNg==